Mörrum 2007


Onsdag d. 20. juni kørte Carsten og jeg en tur til Mörrum i Sverige. Planen var fra starten at vi skulle en tur til Skjern og derefter til Karup. Imidlertid talte jeg med min makker Bo Nielsen, der foreslog et mindre kursskifte, og fortalte at der var gang i Mörrum. Samtalen resulterede i en rigtig god udflugt til åen hvor jeg ikke har været siden 2005.

Carsten var her fra formiddagen og efter endt pakning, drog vi så øst over og ankom til Mörrum omkring kl. 8 om aftenen, efter at have holdt et par gode pauser på vejen. Laxens hus var lukket da vi ankom (De lukker kl. 17.00) og da vi ikke havde bestilt kort hjemmefra, behøvede vi ikke tænke på fiskeri før næste formiddag kl. 9 hvor kontoret åbnede. Åen gik med 10 m3/sec og var 19 grader C varm, så langtfra optimale forhold, og alligevel væltede fiskene op.

Vi holdt pause ved Rosendalan.
 
Hængebroen over Rosendalan
 
Her er vi nået til onsdag aften. Har gået nogen gode ture op og ned af åen og konstateret at der nærmest ingen fiskere var. Men blanke fisk mange steder. Tændte på det spændende fiskeri dagen efter, holdt vi et lille festmåltid, hvor vi grillede en culotte i weberen. Hertil en lækker spidskåls-coleslaw med radiser og brød fra grillen.
 
Her er vi nået til torsdag formiddag. Frokosten består af fladbrød med oksekød, tomater og levningerne fra morgenmaden. Meget interessant kombination. Vi rastede i pool 4 og sad bare og nød udsigten over de mange fisk der viste sig hele iden.
 
 
 
Pool 4
 
 
 
Carsten rigger til.
 
Her er vi så kommet retur til pool 32. Omkring kl. 16. fanger jeg denne laks på en micro rørflue. Da fisken hugger sidder Carsten på åens modsatte side. Han løber så hele vejen over broen og op til mig, og har ikke luft til at tage en tur tilbage til bilen efter gaffen, så vi bliver enige om at håndlande den. Men først skal fisken på en længere rejse. Den tager på ganske kort line og render straks nedstrøms mod stenkisten. Jeg får den vendt og den kommer op mod mig med ekspresfart. Her er jeg virkelig glad for at jeg har et højspolehjul. Da den er oppe på siden af mig, springer den to gange, hvorefter den spurter nedstrøms endnu engang. Nede ved stenkisten får jeg den vendt endnu engang, og jeg syntes den begynder at blive træt. Får så meget line på hjulet at kun forfanget er ude og så tager den lige en tur mere. På vejen hjem, mærker jeg så et stød i linen og ved instinktivt at krogen er knækket, jeg når at bande, så er den der igen, heldigvis...

Efter en lille halv time er fisken inde den kanten, Carsten får fat i halen, og jeg kan se i samme øjeblik han begynder at løfte fisken, at den er større end jeg troede. Et solidt greb omkring haleroden og en hånd under bugen og fisken er på land.

 
7,50 kg 88 cm
 
½" Olinsson's gold shrimp conehead micro tube
 
Rosendalan igen
 
Det er blevet aften, denne dag stod menuen på forloren skildpadde.
 

To fiskemakkere vi mødte, der også lige var med på en omgang skildpadde
 
Det her billede er fra fredag morgen. Det har regnet hele natten og efter et kort morgen ophold, begynder det så småt at dryppe igen.
 
 
 
 
 
Her opstrøms for Persakvärn
 
Persakvärn. Her blev fanget en laks på knap 7,5 kg om fredagen.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det er blevet middag. Vi er i pool 4 og der er gået hul på himmelen. Det regnede så kraftigt at vi kunne se vandet stige. Samtidig faldt temperaturen på vandet, så forholdende er vel nærmest perfekte, at der så samtidig er flere fisk i åen end der har været de sidste 10 år gør jo kun åen til stedet hvor jeg allerhelst ville være lige nu.
 

En kort men rigtig hyggelig tur, jeg gerne så gentaget allerede i morgen.