Boganmeldelser

Kategori:  
Fluebinding
Forfatter:  
Dick Talleur

Titel:

 
Modern fly-tying materials
ISBN nummer:
1-55821-344-9
Forlag:
Airlife Publishing Ltd. 101 Longden road, Shrewsbury SY3 9EB, England
Udgivelsesår:
1995

Antal sider:

 
215
Sprog:
Engelsk
Resume:
De første to kapitler dækker forskellige slags fluestik og en masse forskelligt værktøj. Noget der er nødvendigt, og en masse der er rart at have. Så følger nogen sider om forskellige slags voks, et par sider om vægtbelastning og så et langt kapitel om kroge. Et kort kapitel om bindetråd. 7 kapitel dækker dubbing, både de naturlige og de syntetiske. Alt krydret med sort-hvide billeder. Så følger en lang række farvebilleder, visende de forskellige materialer og en række fluebilleder. Kapitel 8 handler om garn, chenille, floss silke og mere af samme slags.

Kapitel 9 handler om tinsel.10. kapitel handler om hackler, både de tørre og de våde. 11. kapitel handler om materialer til vinger, både tørre og våde og både fjer og hår er medtaget.

12. kapitel handler om de fjer der bruges til kropsmaterialer.13. kapitel handler om hår, og her kan man tydeligt se at bogen er fra før den tid hvor polarræv blev introduceret i fluebindingen (men det er nævnt). Det 14. kapitel handler om vinger til streamere. Kapitel 15 handler om øjne. Både junglecockfjer og kunstigt fremstillede bliver beskrevet. Der fortsættes med kuglekædeøjne og timeglasøjne, kapitlet afsluttes med en gennemgang af de forskellige dolls eyes som findes på markedet. I kapitel 16 skrives der om læder, cdc-fjer, uld, skum, gummiben, bast, æggegarn og meget andet. En lidt blandet landhandel. Kapitel 17 handler om farvning og blegning. Der gennemgås bl.a. hårfarve og farvning med "tusser". Til sidst er nævnt en enkelt side med bibliografi.

Vurdering:
Alt i alt en god bog, der giver fluebinderen en god basalviden.
Andre bøger af samme forfatter:
Fly fishing for trout, Mastering the art of fly tying, The fly tyers primer, The versatile fly tyer, Talleur's Dry fly handbook.
Kommentarer fra:
 
Tilgængelighed:
Cock-y-bondhy Books, eller forlaget (distributøren, se forlag) Jeg har købt mit eksemplar hos Korsholm.
Pris:
Nedsat til 100 Kr.