Materiale behandling

   
På denne side vil jeg fortælle lidt om behandling og rengøring af fluebindingsmaterialer. Siden bliver delt op i afsnit med hår og fjer for sig. Skulle du have tilføjelser eller korrektioner til det allerede skrevne, ville det glæde mig at høre fra dig. tommy@danishflydesign.dk
 
Rengøring af fjer
 

Fjerene kan vi opdele groft i to forskellige grupper. Dem der skal kunne hægte (sammenstribning) og dem der ikke skal.

Fjer er som udgangspunkt snavsede og støvede, hvis de ikke er blevet farvet. Derfor bør du, når du køber/samler fjer altid vaske dem før brug.

Fjerene skal vaskes i almindelig opvaskesæbe og i varmt vand. Bruger du vaskemaskinesæbe, indeholder det enzymer, der har den egenskab at det går ind og fylder op i hægterne, hvilket medfører at materialerne ikke kan strippes sammen. Derfor må du aldrig benytte den slags sæbe til fjer der skal bruges til vingerne på f.ex. klassiske laksefluer.

Tilbage til vasken, materialerne kommes i det varme sæbevand og vaskes i så mange hold vand at det ikke længere bliver snavset. Herefter skylles fjerene i lunkent vand og tørres. Det nemmeste er, at lægge fjerene op på et viskestykke eller papir. En hårtørrer kan bruges, men i så fald kun ved svag varme, for ikke at brænde spidserne af.

Hane og hønenakker vaskes på samme måde som før nævnt. Efter vask presses vandet ud og nakken lægges i pres i et viskestykke eller papir (køkkenrulle, ikke avis, tryksværten kan smitte af) Når skindet tørrer, vil det gerne krølle sig sammen, det kan undgås ved at spænde skindet op på et stykke bølgepap eller et stykke træ mens det tørrer, men det er ikke nødvendigt, faktisk stritter de enkelte fjer lidt mere, hvis skindet får lov at krølle lidt.

Alle fjer bliver flottere og mere klare af at blive vasket, samtidig får du vasket eventuelle udyr ud af fjerene.

Fjer og hår er guf for møllarver. Derfor bør du opbevare dine materialer i lynlåsposer eller i plasticæsker med tætsluttende låg. I Matas kan du købe mølkugler, eller hvis du ikke bryder dig om lugten, kan du købe cedertræskugler hosGofishing i Odense, trækuglerne virker ligeså godt, men de lugter ikke så grimt.

Finder du dyr i dine materialer, er der ingen grund til at gå i panik, vask materialerne, tør dem og læg dem i fryseren. Der ligger de så i et par dage, tag dem op, igen i et par dage og frys dem så en gang til. Herefter skulle alle dyr være døde, eventuelle æg har kunnet klække i perioden mellem de to frysninger og de larver bliver så dræbt anden gang i fryseren.

En anden god og meget effektiv måde at behandle materialerne, er at komme dem i microbølgeovnen i ca. 20 sekunder ved max. effekt, så er der intet levende tilbage.

 

Rengøring af hårmaterialer.

Indledningsvis vil jeg fortælle om langhårede materialer, så som ræv og kanin. Man køber oftest skind der er garvede, men vask dem alligevel. Hvis hårene er uglede, børstes de mens de er nede i vandet. Evt. kan du tilsætte lidt hårbalsam til næstsidste hold skyllevand. Skindene tørres som tidligere beskrevet. Puttes i tætte poser når de er helt tørre.

Egernhaler, sælges oftest med benet i. Jeg vil ikke anbefale vask da jeg kunne være bekymret for at der kan gå råd i benet. Men jeg har ingen praktisk erfaring med det.

 

Rå skind med fedtlag.  

Får du et skind fra en jæger, sidder der ofte fedt og blod på. Det skal væk, og det gør du på flg. måde. Skindet sømmes op på et brædt eller en spånplade med bagsiden udad. Det skal sidde helt stramt, ellers kan du ikke skrabe på det. Der findes specielle skind-skrabe knive, men jeg har brugt en almindelig kniv med rimeligt resultat. Det er et kæmpe arbejde og meget nemmere at købe færdige skindstykker. Når skindende står og tørrer, skal du salte dem, det trækker fugten ud.

Jeg har en ven i Bretagne, der laver mange vildsvineskind. Disse skind har meget tykt hudlag og en masse fedt, med andre ord, en masse arbejde. Min gode ven, der skønt flittig, også er lidt doven, har fundet den ultimative måde at fjerne fedtet. Han gør det nemlig slet ikke, han får yderst professionel hjælp! Skindende bliver spændt op som før nævnt. Dette foregår i det sene efterår. Nu stiller han så skindende ud i sin lade og lader dem stå vinteren over. Næste forår er skindende fuldstændig fri for fedt, og kun huden er tilbage. Hans professionelle hjælpere er mus, de elsker fedtet og gnaver skindet helt rent, men huden og hårene lader de i fred. Så er det gode råd hermed givet videre.

Du kan opbevare rå skind, enten i fryseren eller i en spand med sprit og tætsluttende låg. Gør du det sidste, så husk at de skal være helt under overfladen, gerne med et lod ovenpå.

Savsmuld er godt til at suge blod og tørre fedtet op, så det ikke er så vammelt at røre ved.

Render du ind i problemer eller har brug for professionelle råd, bør du tale med en konservator, de er eksperter på området.

Jeg havde fornøjelsen af at besøge konservator Vagn Reitz for et par år siden. Han tog sig tid til at vise mig hvordan han behandlede sine skind. Det var en meget interessant dag. Blandt andet havde han en stor tromle med savsmuld i. Den kunne så rotere og skindende kørte rundt i savsmuldet, faktisk på samme måde som tøj i en tørretumpler.Når skindende var tørre, skulle de renses for savsmuld. Det foregik også i tromlen. I den ene ende var tromlen udstyret med et kammer hvori der var sat gitter, således at alt savsmulden kunne falde ud under rotation.

Forresten kan jeg fortælle at Vagn fjernede fedt fra skindende på en roterende stålbørste. Men pas på, børsten tager ved, og det sviner forfærdeligt. Pak evt. maskinen ind i en plastickasse der kan opfange fedtet når det bliver smidt af børsterne.