Opslagstavlen



 

Opslagstavlen i december 2006


 

December måneds opslagstavle indeholder:

  • Adams foredrag i Varde
  • Fluebindingskursus i Varde
  • Kongebrevet i Ribe Vester å er fortid

17. dec. Foredraget i Varde.

Tirsdag d. 14. december var der foredrag om laksefiskeriet på Kolahalvøen, i fiskeklubben i Varde i forbindelse med juleafslutningen. Den inviterede foredragsholder var Jens Lund Adamsen "Adam" fra Fredericia. Adam har været på Kola tre gange og havde valgt at fortælle om turen til Litza og Kharlovka.

Det blev en spændende rejse gennem uvejsomt terræn, hvor transporten foregår med helikopter, fiskeriet for størstedelen foregår med to-håndsstænger, med fisk der blev målt i pund, rigtig mange af dem og oplevelsen af at være "Palle alene i verden".

Adam viste billeder af et stuegulv, der var helt dækket af papirer der var nødvendige for at kunne komme til Rusland, han fortalte om de genvordigheder der havde været tidligere, og om hvor meget nemmere det var blevet, efter at en Englænder havde opkøbt området og fået systematiseret fiskeriet.

Vi hørte om hvordan man fisker makkerpar og med egen guide, hvordan man fisker sig mæt på 6-7-8 laks om dagen på både 10 og 15 kg. Om guidernes ubønhørlige krav om koncentreret fiskeri, om det vidunderlige i at blive efterladt tilbage i vildmarken, når helikopteren flyver hjem, opleve den ultimative stilhed uden menneskeskabt støj og så mange fisk, at man næsten kan få åndenød af det.

Adam formåede at holde den fremmødte forsamling på knap 30 mand stangen i to timer med en fremragende historie, der bestemt var god nok til at blive hørt endnu engang.

Vores næstformand i Varde, Tommy Lykke havde på vanlig vis fremstillet gløgg og æbleskiver i rigelige mængder og det blev bestemt en rigtig hyggelig aften.

 
   

   

7. December. Kongebrevet i Ribe vesterå er fortid.

Gert Mikkelsen, der via sit kongebrev har siddet på den spærrende ret i Ribe vesterå, er kommet overens med fiskeridirektoratet samt Skov&Naturstyrelsen. Det betyder at de spærrende net nu er væk og at vandrefisken har fået frie vandringsmuligheder i hele vandsystemet. Så nu er åen for første gang fri for garn siden 1721.


Fluebindingskurset i Varde er godt i gang, og med jævn god opbakning af såvel gamle som nye. Vi er nået til rejefluer, et tema der kører igennem hele december måned.

Sidste bindeaften i år er 19. december, hvor vi slutter med Glögg og hjemmelavede æbleskiver. Vi begynder igen d. 2. januar.

Der afholdes fluebindertræf i Skanderborg 16.-18. marts 2007 se mere her