Opslagstavlen



 

Opslagstavlen i Februar 2006


 

Februar måneds opslagstavle indeholder:

  • Ålestrup Open fluebindingskonkurrence d. 25. februar.
  • Artikler fra div. shows.
  • Enestående ny måde at lave øjer på flueliner
  • Den største laks nogensinde fra Varde Å

 

 

Mandag d. 20. februar. Gigantisk laks fra Varde Å.

Der er fundet et laksekadaver i Karlsgårde sø. Fisken er målt til 135 cm. Kun 1 cm fra Dinesens gamle rekord.

Tirsdag d. 14. februar. Fremtidige artikler.

Jeg har netop overstået to shows i Tyskland og Frankrig. Det kommer der et par artikler om i den nærmeste fremtid. Derudover har jeg aftalt med FFF-kasteinstruktør Sepp Fuchs, at jeg bringer hans fantastiske måde at sammensætte flueliner samt øjer på flueliner. Mere om det i næste uge.

Derudover vil der komme helt nye og meget spændende fluemønstre fra den hollandske geddeflue specialist Herman Broers, det kan I glæde jer til. Endelig et par spændende links til nye gode hjemmesider fra Island og Makedonien.

Alt sammen nyheder der gerne skulle være her inden for de næste 14 dage

Lørdag .25. februar afholdes den traditionsrige fluebindingskonkurrence Ålestrup open på lystfiskergården i Ålestrup. Tilmelding ved fremmøde. 50 kr. pr. klasse koster det at deltage og der udleveres en flueæske pr. klasse til ejendom. Som sædvanlig er Fly Co. hovedsponsor, hvilket garanterer for præmier af høj kvalitet.

Vel mødt i Ålestrup...