Opslagstavlen

 
 

 


Opslagstavlen i maj 2009
 

Maj måneds opslagstavle indeholder:

  • Vejromslag 
  • Alternativt fiskeri

 


Tirsdag d.  19. maj. Kørte hjem ad regnvåde veje fra Skjern her til aften. Det havde åbenbart regnet alle andre steder end i Borris. Det gjorde nu ingenting, aftenen var dejlig uanset, og for tørfluefiskeren var det en drømmeaften. Der var masser af døgnfluer, både på vandet og i luften. Så både Danica, sulphurea og fuscogresia. Der var flere stallinger i overfladen, men de store fisk jeg kom efter, så jeg til gengæld ingen af.

Modsat Frank "Lucky Bastard" Han har gjort det igen. Denne gang en 10 kg laks fanget på en rørflue kendt som "Lucky Bastard" faktisk den ottende vægtige fisk på den flue. Frank fik sin fisk lige oven for sammenløbet ved Vorgod å her til formiddag. Stort tillykke til Frank.

Søndag d. 17. maj.  Det er en tid siden jeg sidst har haft kommentarer på siden. Jeg har været en længere tur på Læsø, hvor der også blev tid til lidt fiskeri. Der blev fanget fisk deroppe, men jeg havde mest held med at fange tang.

Her i Sydvest har der været alt for meget østenvind og al for lidt regnvejr. Heldigvis regnede det den halve lørdag, hvilket da også betød at åen var ganske let farvet. For at prøve noget andet end havørredfiskeriet valgte jeg i går at køre en tur i Holme å. Det kolde vejr levnede ikke meget plads til klækninger og det lykkedes da også kun at se et par enkelte Heptagenia Sulphurea engang over middag hvor der blev pause i regnen.

Fiskene skulle fanges på vådflue og det var red tag palmer der stod for gårddagens fangst af stalling.

De sidste aftner har jeg brugt i Holsted å. Her har været bemærkelsesværdigt stille. Åen har ændret sig en del i løbet af vinteren og det bliver spændende at se hvilke nye pladser der kommer ud af det.

I mandags så jeg et par enkelte Ephemera Danica i Varde Å. Så er de også på vej i de øvrige vandløb, så det er måske værd at huske på, at der blev fanget stor havørred på tørflue sidste år. Så vidt jeg husker var det en 6,5 kg fisk fanget i Hjortvad å.