Opslagstavlen

 
 

Opslagstavlen i november 2007


 

November måneds opslagstavle indeholder:

  • Villiam på nye eventyr
  • Forrygende el-fiskeri i Varde
  • Skanderborg Fluebinder træf

Onsdag d. 21. november. Ny bog og godt el-fiskeri i Varde Å.

Michael Jensen har begået endnu en fortælling med Villiam. Denne hedder Villiam, Line og kugler i sudermosen. Den er netop kommet ind af døren og jeg har kun nået de første sider. Derfor må I vente lidt med et resume, men allerede nu kan jeg løfte sløret for at denne bog bør ligge under juletræet i år.

I Varde var der el-fiskeri den forgangne weekend. Det gik over al forventning og allerede efter tre timer var laksekvoten opfyldt. Der blev også fanget mange havørreder, dog mest hunner, 7 hanner blev det også til.

Fluebindertræffet i Skanderborg er ved at være fyldt op. I skrivende stund er der 7 pladser tilbage, men allerede nu er der rigeligt med tilmeldte. Forventning og stemning er meget god, så jeg tror det bliver et brag af en weekend.